Hvad er en øjenoperation med laser?

Hvad er en øjenopreation laser

I dag er det blevet meget normalt, at folk får foretaget en øjenoperation med laser for at forbedre deres syn. Med en øjenoperation med laserteknik kan mange endda slippe for briller og linser – uanset om det er nærsynethed, langsynethed eller milde bygningsfejl, som de kæmper med. I dette blogindlæg fortæller vi historien bag den revolutionerende behandling og forklarer, hvordan en laseroperation foregår.

Historien bag øjenoperationer med laser

Vi skal hele vejen tilbage til 1960 i Californien USA, hvor den amerikanske fysiker Theodore Maimanden opfandt den allerførste optiske laser. Denne opfindelse skulle ende med at ændre vores samfund på mange måder, da hans arbejde i dag bruges til alt fra stregkodescanneren nede i supermarkedet til komplicerede øjenoperationer. Dengang var der dog ingen, der vidste, at opfindelsen ville have så stor en effekt, og den blev mest set som et sjovt påfund. Hele vores tilværelse i dag ville ikke kunne fungere, hvis det “sjove påfund” ikke blev opfundet, fordi laserteknologi har gjort en meget vigtig del af vores samfund muligt – internettet.

Den allerførste laser var bygget med en rubinkrystal i midten og to spejle. Når man sendte en blitz ind på krystallen, udsendte krystallen fotoner – eller lyspartikler. Alle lyspartiklerne i rubin-laseren havde samme bølgelængde, og spejlene koncentrerede partiklerne til en stråle af lys, der kom ud af laseren gennem et lille hul i laseren.

En spansk øjenlæge brugte laserteknologien til at opfinde LASIK behandlingen, som altså er en operation i øjet med laser, der kan forbedre patientens syn og i nogle tilfælde helt fjerne dennes synsbesvær.

Hvordan fungerer en øjenoperation med laser?

De senere år er flere og flere danskere begyndt at få lavet de populære øjenoperationer med laser – LASIK og SMILE. Den mest normale form for synsbesvær, som behandles med laser, er nærsynethed. Hele 20-30% af personer over 18 år får nærsynethed i nogen grad, så det er altså en betydelig del af befolkningen, der kan få gavn af disse typer af operationer.

Ved nærsynethed foregår en laseroperation ved, at kirurgen bruger en laser til at fjerne væv fra den centrale del af hornhinden. Hornhinden får derfor en fladere krumning og mindre optisk styrke, og så kan synet fokuseres på øjets nethinde. Helt konkret går kirurgen ind med en meget præcis laser fjerner en tynd lap fra øjets hornhinde. Så fjerner kirurgen noget af vævet , hvorefter den tynde lap sættes tilbage på plads. Den lille lap sætter sig selv fast til øjet igen og heler uden behov for syning. Dette indgreb tager typisk kun mellem 5 og 10 minutter per øje, hvor øjnene først bedøves med lokalbedøvning i form af øjendråber.

Øjenlæger med laserbehandling

I Danmark findes der mange forskellige klinikker, hvor du kan få de forskellige typer af øjenoperationer med laser. Et godt bud er øjenlæge Peter Brincker, der siden sin tid som 1. reservelæge på Rigshospitalet og Frederiksberg Hospital har pioneret laseroperationer og endda udviklet nye typer laserbehandling. Øjenkirurgisk Klinik ved Peter Brincker var faktisk den allerførste klinik i Danmark til at tilbyde en laser øjenoperation helt tilbage i 1988. I dag er klinikken den eneste i Skandinavien, der opererer med alle forskellige metoder til laserbehandling af øjne.